top of page

BOOK ET FOREDRAG

Jeg holder foredrag rundt omkring i hele landet, og jeg har bl.a. besøgt Folkehuset Absalon, Hvalsø Bio, Vejen Kunstmuseum, Vejlemuseerne, Arken Museum for Moderne Kunst, Nivaagaards Malerisamling og mange andre steder med mine foredrag. 

Her er nogle af de ord, jeg har fået med på vejen af deltagere til mine kurser, foredrag og udstillingsomvisninger:

Tusind tak for et super-interessant foredrag. Nu føler jeg, at jeg næsten kendte William Morris personligt, så blomstrende og fuld af detaljer var din præsentation af Mr. Morris!

 

Deltager til foredrag om William Morris, Holmegård-Suså (Fensmark Præstegård) 2019

Nedenfor finder du en oversigt over forslag til emner, som også kan vinkles efter ønske.

492px-The_mad_woman-Theodore_Gericault-M

GALSKABENS KUNST

Fra Hieronymus Bosch til Yayoi Kusama

Galskaben har til alle tider besiddet en billedskabende kraft. Fra middelalderens dæmonuddrivelser til oplysningstidens psykiatriske illustrationer, og fra romantikkens forestilling om "det gale geni" til kunst som udtryksform og terapi for den psykiatriske patient. Dette billedrige foredrag vil gennem nedslag i kunsthistorien vise eksempler på, hvordan galskab har set ud i den vestlige billedkunst fra middelalderen og frem til i dag.

Théodore Géricault, "Portræt af en sindssyg kvinde" eller "Jalousiens monomani ( også kaldet Hyænen fra Salpetrière)", olie på lærred, ca.1819-1822

Musée de Beaux Arts de Lyon 

Gerda Wegener.jpg

GERDA WEGENER

En dansk pioner i Paris

Gerda Wegener (1886-1940) var på mere end en måde forud for sin tid. Præstedatteren fra Grenå delte vandene i den hjemlige andedam med sin raffinerede og storby-dekadente kunst, men fik stor succes i de brølende tyveres Paris, hvor hendes karriere foldede sig ud på tværs af kunstneriske og kommercielle genrer. Centralt i hendes værk står skildringerne af ægtefællen, der i samtiden var kendt som landskabsmaleren Einar Wegener, men gennem kunsten skabte en identitet som kvinden Lili Elbe. Hvor hendes kunstneriske parløb med den transkønnede ægtefælle var uhørt i hendes samtid, er køns-tematikken i dag i høj grad kommet på den globale dagsorden. Foredraget vil give en indføring i Gerda Wegeners banebrydende kunst og liv, hendes inspirationskilder og betydning.

Gerda Wegener, "Portræt af Lili Elbe", Akvarel, ca. 1928 

Wellcome Collection CC BY

KÆRLIGHEDEN I KUNSTEN

Kærligheden kan antage mange former; fra Amors leg med følsomme menneskehjerter til kærestesorgens kleenexbunker. Dette foredrag folder hele paletten af følelser ud og går samtidig på opdagelse i kærlighedens bevidsthedshistorie gennem nedslag i kunsthistoriens mange forskelligartede skildringer af den - fra antikkens vasemalerier over Picassos abstrakte skildringer af sine begærede muser til samtidens konceptuelle installationer.

Jan Van Eyck, "Arnolfinis Bryllup", Olie på egetræ, 1434

National Gallery

bottom of page